Når et barn har fødselsdag, fejrer vi det i fællesskab på stuen – enten til morgensamling eller eftermiddagssamling. Det er en hyggelig stund, hvor barnet er i centrum sammen med de børn og voksne, som det kender bedst.
Vi har valgt, at fejringen foregår uden forældre, da det skaber mest ro og tryghed for hele børnegruppen.
Til gengæld sørger vi for at tage billeder, så I som forældre kan få et fint indblik i dagen og den måde, vi har fejret jeres barn på.
I er altid velkomne til at tage en snak med personalet på jeres barns stue, så vi sammen kan finde den bedste måde at markere dagen på.
Hvis man ønsker at dele noget ud i forbindelse med fødselsdag, er man meget velkommen til det.
Vi har dog en sukkerfri praksis i Æblehaven, så det, der deles ud, skal være uden sukker.
Når et barn skal stoppe i vuggestuen, gør vi os også umage for at skabe en god og tryg afslutning – på samme måde som ved en fødselsdag, i de rammer barnet kender.