Æblehaven er en traditionsrig vuggestue.
For os er det dog vigtigt, at alle aktiviteter giver mening for børnenes trivsel og udvikling – og ikke gennemføres, blot fordi vi voksne synes, at det “hører sig til”.
Det betyder, at langt de fleste arrangementer i vuggestuen foregår uden forældre (med undtagelse af forældremøder).
Vi har børn helt ned til 6–10 måneder, og for dem er tryghed, genkendelighed og rolige rammer afgørende. Når deres hverdag pludselig ændrer sig – fx ved at der kommer mange voksne ind på stuen, bedsteforældre tager billeder, eller nye ansigter fylder rummet – kan det skabe utryghed. Samtidig tager det pædagogernes opmærksomhed fra børnene.
Derfor tilrettelægger vi vores traditioner på børnenes præmisser.
Fx fejrer vi fastelavn på barnets egen stue, og det er kun de børn, der har lyst og overskud, som deltager.
Af begivenheder og traditioner i Æblehaven kan nævnes:
Fastelavn
Påske - og påskefrokost
Plantedag
Halloween (ikke udklædning)
Lucia
Jul og julefrokost
Vi tager masser af billeder af børnene, og sender ud til jer - så i kan få et indblik i hvad der er sket på dagen